Indholdsbeskrivelse · Lovværk

Love og Anordninger

Broen mellem enevældens private lovsamlinger og den moderne, officielle publicering i Lovtidende.

Periode1850–1869
FokusKonstitutionel lovgivning
TypeOvergangssamling efter Grundloven
01

Overblik

"Love og Anordninger" (fuld titel: Love og Anordninger, samt andre offentlige Kundgjørelser Danmarks Lovgivning vedkommende)

Til toppen
02

Tilblivelse og Historie

Denne bogserie var i virkeligheden den direkte, demokratiske arvtager til "Schous Forordninger". Da juraprofessor Kolderup-Rosenvinge (som havde ført Schous værk videre) døde i 1850, overtog politikeren og generalprokurøren Tage Algreen-Ussing ansvaret for at videreføre arbejdet med at samle landets love.

Fordi Danmark netop havde afskaffet enevælden og indført Junigrundloven i 1849, gav det dog ikke længere mening at udgive en samling af "forordninger", da lovgivningsmagten nu var overgået til Rigsdagen og kongen i forening. Som en direkte konsekvens af forfatningsændringen skiftede bogserien derfor navn til Love og Anordninger. Tage Algreen-Ussing førte samlingen videre i 14 bind, der dækkede lovgivningen for de første to årtier af det konstitutionelle monarki fra 1850 til 1869.

Til toppen
03

Indhold

Hvor indholdet i de ældre samlinger var dikteret af den enevældige konges umiddelbare vilje, afspejlede Algreen-Ussings samling den nye politiske virkelighed. Indholdet bestod af:

  • Love: De nyskabte formelle love, som havde opnået flertal i det nyoprettede Folketing og Landsting.
  • Anordninger og Kundgørelser: Offentlige bekendtgørelser, administrative forskrifter og ministerielle anordninger, der udsprang af de nye ressortministeriers forvaltning.
  • Grundige registre: Algreen-Ussing videreførte den stærke tradition fra Schou med at udarbejde omhyggelige hovedregistre, så jurister hurtigt kunne slå op og finde frem til den gældende ret.
Til toppen
04

Betydning

Algreen-Ussings udgivelse har en helt særlig plads i dansk retshistorie, da den udgør "broen" mellem enevældens gamle lovsamlinger og det moderne publiceringssystem. I demokratiets allerførste svære årtier – en periode præget af massive forfatningskampe, indførelsen af helt nye institutioner og krigen i 1864 – var dette værk det absolutte standardværktøj for landets dommere, advokater og embedsmænd.

Selvom Algreen-Ussing døde i 1872, fortsatte værket med at være en hjørnesten for administrationen, idet serien blev videreført af andre udgivere og forlag. Værket fortsatte dermed sin dækning og blev udgivet i årgange der gik helt frem til 1903.

Til toppen