Overblik
"Fogtmans Reskripter" (hvis fulde, formelle titel var Samling af kgl. Reskripter, Resolutioner og Kollegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden) var en monumental og fuldstændig uundværlig udgivelse for det praktiske retsvæsen under den dansk-norske enevælde.
Til toppenTilblivelse
Værket blev skabt af juristen Laurids Fogtman (1748-1821). Det mest bemærkelsesværdige ved værkets tilblivelse er, at Fogtman ikke sad centralt placeret ved magten i København, men derimod arbejdede som by- og herredsfoged i den fjerne provinsby Varde i Jylland. På trods af afstanden til centraladministrationen indsamlede, ekstraherede og systematiserede han med en enorm personlig flid de mange retsbestemmelser. Hans arbejde var så vigtigt for staten, at kronprins Frederik (den senere Frederik 6.) i 1807 anerkendte hans indsats med et officielt brev, der sikrede ham yderligere hjælp til at fremskaffe materialer.
De første bind af samlingen udkom i 1806. Da Fogtman døde i 1821, var værket blevet så centralt for retssystemet, at udgivelsen blev overtaget og ført videre af en anden prominent jurist, Tage Algreen-Ussing.
Til toppenIndhold
Samlingen dækker perioden fra enevældens indførelse i 1660 og frem til 1813. Værket består, som titlen antyder, af afskrifter og resuméer (udtog) af kongelige reskripter, resolutioner og kollegiebreve (breve fra Danske Kancelli), som er opstillet i streng kronologisk orden.
Indholdet spænder utroligt bredt, primært fordi den enevældige stat var præget af en enorm trang til at detaljestyre samfundet. Værket indeholder:
- Generelle retsregler: Kongelige svar på konkrete forespørgsler, som reelt kom til at fungere som alment gældende lovgivning på linje med forordninger.
- Forvaltningsaktstykker: Et væld af oplysninger om personalhistorie (udnævnelser af embedsmænd, reaktioner på klager) og instititionshistorie (etablering og nedlæggelse af myndigheder).
Betydning
Under enevælden bragte Fogtman med dette værk orden i et reelt juridisk kaos. Fordi meget af lovgivningen skete gennem løbende svarskrivelser ned i forvaltningssystemet frem for i store, samlede lovbøger, lå "loven" gemt i tusindvis af spredte breve. For dommere, amtmænd og andre embedsmænd var det nærmest umuligt at vide, om en given regel var blevet ændret af et reskript sendt til en anden landsdel ti år tidligere.
Fogtmans udgivelse samlede dette uoverskuelige materiale, og værket blev derfor lynhurtigt hovedkilden og det primære arbejdsredskab for alle jurister i landet, når de skulle fastslå gældende ret. I dag står samlingen tilbage som en af de absolut vigtigste historiske kilder til at forstå retsudviklingen og samfundsstrukturen under den danske enevælde.
Til toppen