Schous Forordninger

Overblik

"Schous Forordninger" (hvis fulde, formelle titel var Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger...) var uden tvivl en af den dansk-norske enevældes absolut vigtigste og mest udbredte lovsamlinger. Hvor "Fogtmans Reskripter" indsamlede de ofte ufremkommelige svarskrivelser, samlede Schou de formelle og offentliggjorte love.

Tilblivelse og Historie

Værket blev skabt af den danske jurist og toldkæmmerer Jacob Henric Schou (1745-1840). Den første udgave af værket begyndte at udkomme i 1777.

Baggrunden for Schous enorme arbejde var en udbredt frustration i retsvæsenet. Indtil da fandtes der kun en stor, usystematisk trykt samling af forordninger udgivet af det kongelige og universitetets bogtrykkeri. Denne samling var udgivet helt uden sagkyndig og juridisk kontrol, hvilket gjorde den højst mangelfuld og nærmest ubrugelig i praksis. Schou påtog sig derfor den massive opgave at rydde op i lovgivningen og skabte et pålideligt, kronologisk ordnet udtog af lovene.

Jacob Henric Schou førte selv værket frem til året 1825 (og det udkom i flere reviderede udgaver). Efter hans død var værket blevet så uundværlig en institution i staten, at det blev videreført af den fremtrædende juraprofessor J.L.A. Kolderup-Rosenvinge, der førte det frem til enevældens fald i 1849. Da Kolderup-Rosenvinge døde i 1850, overtog generalprokurør Tage Algreen-Ussing arbejdet. Som en direkte konsekvens af Grundloven af 1849 ændrede samlingen herefter navn til det mere moderne Love og Anordninger, samt andre offentlige Kundgjørelser Danmarks Lovgivning vedkommende.

Indhold

Samlingen dækker perioden fra 1670 (Christian 5.s tronbestigelse) og frem. Indholdet bestod primært af:

• Forordninger og Anordninger: De store, generelle love, der var rettet mod hele befolkningen. Det kunne dække alt fra strafferet og landboreformer til toldregler og fattigvæsen.
• Åbne Breve (Patenter): Offentlige kongelige kundgørelser af almen interesse.
• Registre: Et af de mest skelsættende træk ved Schous værk var hans grundige alfabetiske stikordsregistre og emneregistre over de lovtekster, der stadig var gældende for undersåtterne i Danmark og Norge. Hvis en forordning var blevet ophævet af en nyere lov, hjalp registret med at klarlægge dette.

Betydning

"Schous Forordninger" fik kolossal betydning og blev "den i flere Menneskealdre almindeligt benyttede Lovsamling" for både embedsmænd, dommere og advokater. Den formåede på én gang at tilfredsstille universitetets teoretiske behov og de praktiserende juristers behov for et konkret arbejdsredskab. Før Schous tid kunne det være et detektivarbejde at finde ud af, hvad gældende ret egentlig var på et givent område, fordi gamle forordninger lappede over hinanden.

I dag udgør Schous Forordninger (sammen med Fogtmans reskripter og Christian 5.s Danske Lov) selve hovednøglen for retshistorikere, der ønsker at studere og forstå, hvordan samfundet lovgivningsmæssigt var skruet sammen i 1700- og 1800-tallets Danmark.